FAKTA: Guldpalmen fik sin tredje kvindelige vinder
En fransk thriller er årets vinder af den store franske filmfestival i Cannes' hovedpris - Guldpalmen.
Udgivet:27. maj 2023, 21.51
Læsetid:1 minut
4 måneder siden
KØBENHAVN Lørdag aften kårede juryen ved den franske filmfestival i Cannes den franske film "Anatomy of a Fall", der er instrueret af Justine Triet, som vinder af festivalens hovedpris - Guldpalmen.
Årets pris blev overrakt af den amerikanske skuespillerinde Jane Fonda, som sagde, at festivalen er kommet langt, siden hun selv første gang deltog.
Rekordmange kvindelige instruktører var nomineret til den prestigefyldte pris i 2023. Du kan se de seneste ti års vindere af hovedprisen på den store franske festival her:
* 2023: Filmen "Anatomy of a Fall", som er instrueret af franske Justine Triet vinder årets pris som den tredje kvinde. Filmen handler om en forfatter, som forsøger at bevise sin uskyld i drabet på sin mand.
* 2022: Svenske Ruben Östlund vandt Guldpalmen for anden gang - denne gang for filmen "Triangle of Sadness".
* 2021: Guldpalmen gik til Julia Ducournau fra Frankrig for filmen "Titane."
* 2020: Filmfestivalen i Cannes blev ikke afholdt i 2020 på grund af coronapandemien. Derfor blev Guldpalmen heller ikke uddelt.
* 2019: Guldpalmen gik til den koreanske film "Parasite". Filmen blev instrueret af Bong Joon-ho, og det var første gang, at en koreansk film vandt Guldpalmen. Filmen vandt desuden adskillige Oscar-priser samme år herunder Bedste Film.
* 2018: Den japanske film "Shoplifters" instrueret af Manbiki Kazoku fik Guldpalmen.
* 2017: Med danske Claes Bang i hovedrollen fik "The Square", som er instrueret af svenske Ruben Östlund, Guldpalmen i 2017.
* 2016: Den engelske film "Jeg, Daniel Blake" fik Guldpalmen. Den er instrueret af Ken Loach.
* 2015: Den franske film "Dheepan" instrueret af Jacques Audiard modtog Guldpalmen.
* 2014: "Vintersøvn" af den tyrkiske instruktør Nuri Bilge Ceylan fik årets Guldpalme i 2014.
Kilde: Filmfestivalen i Cannes.
/ritzau/