Ordfører: Uanstændigt hvis penge ikke hjælper grønlandske børn

Folketinget har bevilget 80 millioner til udsatte børn, men de er måske ikke kommet børnene direkte til gavn.

22. oktober 2021, 12.18

KØBENHAVN Beretninger om mange overgreb på børn i Grønland fik i 2019 Folketinget til at sende en ekstrabevilling på 80 millioner kroner til selvstyret.

Pengene skulle gå til at hjælpe de mest udsatte børn og deres familier, men ifølge Martha Lund Olsen, der er direktør for børn og familie i kommunen Sermersooq, er ekstrabevillingen slet ikke kommet børnene til gavn.

- Langt det meste af hjælpen er gået til opbygning af Socialstyrelsen med 60-80 ansatte samt at betale danske kommuner for at stille op med fire socialrådgivere til afhjælpning af kommunal sagsbehandling, siger hun til mediet Sermitsiaq. AG.

Det vækker harme hos Søren Espersen, der er grønlandsordfører for Dansk Folkeparti.

- Jeg synes, det er uanstændigt, hvad der er foregået, at man simpelthen har brugt pengene til noget andet. Det er ikke godt nok.

- Så har vi lært det. Vi skal ikke yde tilskud ud over det bloktilskud, som vi lovgivningsmæssigt skal, hvis ikke Grønland modtager det på den rigtige måde, siger han.

Det var DR-dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder", der satte fokus på, at børn i den østgrønlandske by Tasiilaq, som udsættes for seksuelle overgreb, får mangelfuld eller ingen hjælp, når de henvender sig til kommunen.

Det fik Folketinget til at give ekstrabevillingen på 80 millioner kroner ud over det normale bloktilskud, så der over fire år kunne komme mere hjælp til de mest udsatte børn og deres familier.

Ifølge Søren Espersen var det første gang i ti år, at der blev givet en ekstrabevilling til Grønland, og han siger, at Grønland "selvfølgelig har vidst hele tiden, hvad Danmark har tænkt, at pengene skulle bruges til".

Men det er ikke korrekt, at det alene er det grønlandske selvstyre, der har et ansvar i sagen.

Det mener Aaja Chemnitz Larsen, der sidder i Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigii (IA) og er formand for Grønlandsudvalget.

Hun fremhæver, at Grønland selv har postet 20 millioner kroner i indsatsen, at det er en fælles indsats mellem Danmark og Grønland, og at de to parter i fællesskab har udarbejdet 16 anbefalinger til at styrke indsatsen for børnene.

- Hvad pengene skulle bruges til, er vi i Folketinget holdt uden for af både den danske regering og af Naalakkersuisut.

- Jeg har været meget kritisk og ønsket, at pengene skulle bruges til forebyggelse og en tidlig indsats, så jeg deler en del af kritikken hjemme fra Grønland, men at sige, at det kun er Grønlands Selvstyres ansvar, det er simpelthen ikke korrekt, siger hun.

Aaja Chemnitz Larsen har indtryk af, at pengene er gået til børnene, men at det er sket mere indirekte.

- Selvfølgelig er der brug for dygtige sagsbehandlere, og alle de huller, der har været i lovgivningen, har man været med til at lukke med nogle af de her initiativer, så vi i højere grad lever op til vores egen lovgivning i Grønland, siger hun.

Hun har stillet i omegnen af 20 spørgsmål til socialminister Astrid Krag specifikt om bevillingen, og hvad pengene går til. Ministeren er også indkaldt til at fortælle i Grønlandsudvalget, hvad pengene løbende skal gå til.

Ritzau forsøger at få et interview med socialminister Astrid Krag (S) og Paneeraq Olsen, der er naalakkersuisoq (minister) for børn, unge og familier.

/ritzau/