Midtjyske Meninger: Hverdagens eventyr

3. juli 2020, 12.25

Jeg har været så privilegeret, at jeg som medlem af »Eventyrernes Klub« og »De Berejstes Klub« jævnligt rejser ud til nogle af klodens eksotiske afkroge. Dermed er livet som eventyrer blevet en del af såvel min hverdag som identitet.

Når corona så rammer verden og umuliggør den livsstil, gør det ondt. Det ved alle, der i øjeblikket også skulle have været i færd med at pakke rejsekufferten for at drage af sted, men på ærgerlig vis må blive hjemme. Men det går mere og mere op for mig, hvor meget eventyret ligger på lur, hvis man selv er åben for det.

Jeg har fået aflyst en familierejse med børnene i junglen i Costa Rica, en turné i Grønland og en rejse til Afrika. Og selvfølgelig gør det mig ked af det, men jeg må bare indse, at mine børn hygger sig næsten lige så meget, når vi herhjemme ligger en hel dag på maven med hovedet ned i det kolde vand for at fange krabber, eller når vi med vores små net er på salamanderjagt i åen. Det vil sige, at deres prioritet ikke nødvendigvis er HVOR vi er sammen, men HVORDAN. Det er nærværet der er afgørende. At bygge en tømmerflåde og sejle på en dansk skovsø er lykken for dem, eller når vi køre min halvstore bil ud i skoven, så vi med bagklap åben, sover til dyrenes puslen. Er du åben for det, så findes eventyret ikke blot ude i verden, men også når du cykler ind af Vestergade.

Normalt elsker jeg at være i transit. At være på vej ...

Jeg kan drømme mig væk, når jeg på lufthavnens afgangstavle, ser alle de spændende og eksotiske destinationer. Det er som om at hele verden ligger åben - og jeg prøver at forestille mig livet, som det tager sig ud de forskellige steder.

Hvor er det vildt at man kan indtage sin morgenmad på terrassen i Danmark - et land hvor vi har gode veje at køre på, skoler at sende vores børn i, hospitaler osv. Vi lever i relativ fred og tryghed. Vi spiser gris og grønt efter forgodtbefindende. Få timer efter står man ud af flyet i en anden verdensdel uendelig fjernt fra vores liv. Måske i et land hvor man ikke har de samme muligheder. Man bor, lever og tænker helt anderledes. Måske man har en anden tro ... som man nødvendigvis til tider må være villig til at slå ihjel for.

Det kan også ske man havner på en destination, hvor livet bare er manjana og man blot arbejder for dagen i dag.

Men de sidste tre måneder har jeg sovet ude hver nat og er vågnet op til fuglefløjt. I min have har vi en naturskøn shelter med blomsterløg på taget.

Bedst af alt er, når Viggo og jeg vågner midt om natten og går ud i haven, for at tisse over kors under stjernerne. Eller når månelyset skinner ind i shelteren, så jeg kan ligge og nyde synet af mine børn, der smilende ligger og snorker stille med deres bamser i favnen. Af og til sniger der sig en lille hånd ind under min dyne, og vi nusser hinanden som en usagt kærlighedserklæring.

Jo, jeg ville gerne have været i udlandet, men når jeg vågner efter sådan en nat, så tænker jeg at Gnags havde helt ret i deres gamle sommerhit: »Det er den dejligste morgen i 100 år og jeg lever …«. Eventyret er dér hvor du tilvælger det.