Handicapboliger: Silkeborg syd kalder

24. februar 2021, 12.38

BOTILBUD Der er behov for flere boliger til fysisk og psykisk handicappede i Silkeborg kommune. Kommunen forventer, at der hvert år frem til 2025 vil komme 29 flere mennesker, der har behov for et botilbud. Derfor er det fuldt ud på sin plads, at der nu langt om længe er hul igennem til flere handicapboliger i Silkeborg Kommune.

Hvis prognosen holder, skal der i fremtiden findes plads til næsten 100 flere mennesker som har behov for et botilbud som det, der nu er lavet aftale om med placering i Kjellerup. Det næste byder vi rigtig gerne velkommen i Silkeborg Syd

Dorthe Jensen og Peter Sig Kristensen

Vi kan konstatere, at de 24 handicapboliger har fundet vej til en placering i Kjellerup. Socialudvalgsformand Helle Gade fortæller, at der er behov for, at boligerne bygges så hurtigt, det kan lade sig gøre. Og at Kjellerup er stedet, hvor boligerne placeres, fordi der i Kjellerup er arealer der er store nok, og der i forvejen er lignende botilbud og et aktivitetstilbud i form af Kernen.

Vi kunne ønske os, at vores byråds-kolleger fra tid til anden vendte 180 grader og også kiggede sydpå i kommunen, når der skal skabes balance mellem by og land i kommunen. Også i den sydlige del af kommunen har vi arealer der er store nok. Både den bynære natur og naturen i området kan inddrages. Og her er plads til at udvikle og inddrage det omkringliggende samfund i samskabelse. Den slags har vi mange gode eksempler på, at vi er gode til.

Det kunne være i forbindelse med placering af fremtidens handicapboliger, at vi kiggede mere sydpå. Så vi kan skabe både varieret byggeri samt differentieret beboersammensætning, som vi gerne vil, i hele Silkeborg Kommune og ikke bare der, hvor borgmesterpartiet har sin daglige gang. Det kunne også være i forbindelse med andre investeringer i den kommunale velfærd, på socialområdet eller på andre områder.

Vi føler os overbeviste om, at de fire lokalråd i Syd - Them-Salten, Virklund, Skovlandet og Gjessø - alle vil hilse vækst i deres områder velkommen og dermed sikre mulighed for både udvikling og flere lokale arbejdspladser.

Læs også
Socialudvalg: 24 nye plejeboliger skal ligge i Kjellerup syd
+Abonnement

Hvis prognosen holder, skal der i fremtiden findes plads til næsten 100 flere mennesker som har behov for et botilbud som det, der nu er lavet aftale om med placering i Kjellerup.

Det næste byder vi rigtig gerne velkommen i Silkeborg Syd.