Bilist slingrede voldsomt på Viborgvej: Fuld mand blev stoppet af to vidner

29. marts 2021, 09.51

Lørdag kort før klokken 18 blev en 45-årige mand stoppet på Viborgvej ved Fårvang.

Det var to vidner, der stoppede manden, da han slingrede voldsomt i sin bil. Faktisk så voldsomt, at 15 modkørende biler måtte køre helt ud i rabatten, oplyser politiet, der har sigtet manden for at køre spirituskørsel og være til fare for andre.

Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplevet mandens kørsel på Viborgvej mellem Kongensbro og Fårvang.