Podcast: Chefredaktøren sætter ord på Silkeborg og debatterer byens fremtid

Der er en ny podcast på gaden fra mandfolkene bag Kaffepausen. Læn dig tilbage, skænk en kop kaffe og nyd over en times samtale om Silkeborg

5. februar 2020, 07.52

Fra venstre mod højre: Peter Green, Christian Grønbo, Jens Thastum og chefredaktør Hans Krabbe. Foto: Jakob Stigsen Andersen

PODCAST I dette afsnit er Kaffepausen på besøg hos Midtjyllands Avis. Gæsten er chefredaktør Hans Krabbe.

I introduktionen til dette afsnit skriver holdet bag Kaffepausen:

»Hans Krabbe tager os med på tur igennem sin spændende vej til Silkeborg, og drager os med sin enorme energi gennem to lange kapitler af forskellige emner. Herunder hvem de nye røster i byen skal være?

Hvem er de nye meningsdannere, og hvem er det, vi skal se til for inspiration og udvikling i fremtiden?

Derudover taler vi om, hvor vidt Silkeborg er blevet en selvfed lukket fest for indfødte, og om SIF’s selvbillede af at være en Superliga-by, i virkeligheden er en pladderromantisk desillusion? Slutteligt dykker vi ned i et par små artikler fra Krabbes fine avis, og slutter af med et en opfordring til Kaffepausen fra den lokale nyheds-entrepreneur.«

Kaffepausen består af består af Peter Green, Jens Thastum og Christian Grønbo. Kaffepausen står selv for indholdet i podcasten.

Klik på afspilleren herunder. (Fra mobil: Klik på »Listen in browser«)