Aggressive festivalgæster: Fodboldtilhængere smidt ud af politiet

Seks personer, der er kendt fra den mere ekstreme del af fodboldmiljøet, måtte eskorteres ud af Indelukket af betjente ved lørdagens Hede Rytmer

Udgivet:29. maj 2022, 08.53

Læsetid:1 minut

SIF’s superliga-bronzevindere blev hyldet på scenen lørdag eftermiddag ved Hede Rytmer, hvor fans og festivalgængere hujede og klappede behørigt af fodboldspillerne. Senere måtte politiet træde til og smide en gruppe på seks personer fra den mere ekstreme del af fodboldmiljøet ud af festivalpladsen, hvor de opførte sig aggressivt og skabte dårlig stemning. Foto: Martin Ballund

Mette Andersen
Journalist| mette@midtjyllandsavis.dk

SILKEBORG Seks festivalgæster måtte lørdag eskorteres ud af Indelukket i forbindelse med Hede Rytmer.

De opførte sig ifølge politiet aggressivt og skabte uro og dårlig stemning på festivalpladsen, da SIF’s bronzevindere blev hyldet foran publikum sidst på eftermiddagen.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen, oplyser, at der er tale om personer fra fodboldmiljøet, som i forvejen er kendt af politiet for ikke at opføre sig ordentligt. Det er fodboldfans af den mere fanatiske slags, og de bliver derfor i politijargon omtalt som personer fra »hooliganmiljøet«.

De seks personer blev i første omgang bortvist fra festivalpladsen af Hede Rytmers vagter, men havde åbenbart held til at komme ind på pladsen igen med nye armbånd på. Og så måtte politiet træde til for at få de aggressive fodboldtilhængere ud af vagten. De blev - for anden gang - vist ud af pladsen klokken 18.30.

Ellers forløb lørdagen trods et tætpakket Indelukket ifølge politiet fredeligt.

- Det er gået stille og roligt. Der har kun været småting, konstaterer Anders Olesen.

Læs også
<span>»Lo-lo-lo-lo-lo-lo«:</span> SIF-truppen hyldet på Hede Rytmer-scenen <span>»Lo-lo-lo-lo-lo-lo«:</span> SIF-truppen hyldet på Hede Rytmer-scenen
Læs også:
»Lo-lo-lo-lo-lo-lo«: SIF-truppen hyldet på Hede Rytmer-scenen