Statsministeren ser behov for at forlænge restriktioner

Der er et klart behov for at forlænge restriktionerne mod covid-19, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

13. januar 2021, 13.34

KØBENHAVN Statsminister Mette Frederiksen (S) siger i Folketingsssalen, at en forlængelse af restriktioner er klart nødvendigt. Hun indkalder partiledere til møde onsdag.

Det siger hun under Folketingets spørgetime adspurgt af Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om, hvorfor der ikke er meldt noget ud endnu, når restriktionerne står til at løbe ud mandag.

- Jeg vurderer, at en forlængelse af restriktionerne er klart nødvendig. Ikke mindst for at sikre, at den britiske mutation ikke spreder sig.

- Der vil være møder i dag med alle Folketingets partier - inklusive partiledere - om de restriktioner, der desværre er nødvendige for at komme igennem pandemien, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/