Fæl lugt i Føtex: Slamsuger tilkaldt

5. december 2019, 14.38

Kloakservicefirmaet - med det lidt pudsige motto - fik over middag fjernet ubehagelige lugtgener fra Føtex. Foto: Mathias Hove Andersen

SILKEBORG Torsdag over middag måtte medarbejderne i Føtex på Torvet i Silkeborg sende bud efter et slamsugerfirma.

En fæl lugt havde nemlig spredt sig i indgangsområdet.

- Det viste sig, at der var hul på et afløbsrør fra et lejemål ovenpå. Det betød, at der ikke lugtede så godt nede hos os, oplyser varehuschefen, Kim Jensen.

Slamsugerfirmaet fik dog hurtigt fjernet det ubehagelige spildevand.

- Og takket være noget godt rengøringsmiddel, så har vi nu igen en fin duft i vores forretning, konstaterer Kim Jensen.