Spædbarn udsat for vold

En 28-årig mand fra Silkeborg-området er sigtet for grov vold mod et spædbarn

29. juli 2020, 15.35

Retten i Viborg.

SILKEBORG En 28-årig mand fra Silkeborg-egnen bliver i morgen, torsdag, fremstillet i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Manden er sigtet for at have begået vold mod et spædbarn.

- Der er tale om en sigtelse efter den særligt hårde voldsparagraf, fordi der er tale om vold mod et spædbarn, siger anklageren i sagen, Iben Bøttker fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Hun vil ikke komme nærmere ind på, hvad volden specifikt går ud på eller i øvrigt udtale sig om andet i sagen.