Anne-Mette laver smykker med aske fra afdøde kæledyr

I 10 år har Anne-Mette Lai designet, produceret og solgt glasperler ved siden af sit job som pædagog på Gjessø Skole. Nu går hun fuldtids som glasperlemager og har specialiseret sig i at kombinere glas og aske

21. maj 2020, 18.00

Forskellen på glasperlen i erindringssmykket og øvrige glasperler er, at de er rullet i en lille smule af den aske, Anne-Mette Lai modtager fra Dansk Dyrekremering eller direkte fra kunden. - Men det er ikke »bare«, for når glas møder et fremmedlegeme, har det tendens til at gå i stykker. Så det er ikke altid, det lykkes første gang, forklarer Anne-Mette Lai.

THEM Fra sit lille værksted i privaten i Them brænder Anne-Mette Lai glasperler i alverdens farver og former. Halskæder, øreringe, armbånd og nøgleringe. Engle, nisser, studenterhuer og hjerter - og nogle af dem indeholder betagende askemønstre fra afdøde kæledyr.

- Jeg har designet, produceret og solgt glasperler i mere end 10 år ved siden af mit job som pædag...