Dårlig politisk stil

Udgivet:27. juni 2022, 10.54

Læsetid:1 minut

Af Kathrine Frøhlich og Lars Hansen Medlemmer af byrådet i Silkeborg (SF)

NORMERINGER Ingen har på noget tidspunkt været i tvivl om, at minimumsnormeringer er en SF-mærkesag.

I forbindelse med valget til byrådet i 2017 fik vi skrevet ind, at børnene skulle have tilført 20 mio. kr. ekstra i årene 2019-2022. Det skrev alle partier under på. Der blev lavet en politisk aftale.

SF i Folketinget har kæmpet for det samme, og fra 2024 skal det være gennemført i alle kommuner. Det siger loven.

Læs også
Igen er børnene endt som taberne Igen er børnene endt som taberne
Læs også:
Igen er børnene endt som taberne

Trods dette så vi ved sidste byrådsmøde, at Socialdemokratiet, Konservative og Venstre uden at blinke vil spare 5 mio. kr., som skulle være brugt på institutionsområdet. En af begrundelserne fra Konservative var, at pengene ikke skal bruges til ansættelser, da man jo alligevel vil komme til at fyre folk til nytår. Det skal vi ikke udsætte nogen for.

Vi har fuld forståelse for, at kommunen står i en vanskelig økonomisk situation, men vi har ikke forståelse for, at de tre partier midt i perioden bryder en indgået aftale, som tilmed går ud over børnene.

Det er ualmindelig dårlig politisk stil.

Indlæser debat