14. december: Christians røde Juhl og de sene nattetimer ved køkkenbordet

Julen står i venners og familiens tegn hjemme hos folketingsmedlem Christian Juhl - og i de sene nattetimer bruges helligdagene på at søge efter fjerne slægtninge

14. december 2019, 07.08

Hvert år mellem jul og nytår, drager Christian Juhl sammen med sin kone og gamle venner til Funder, og besøger partifællerne Lene Fruelund og Mogens Lyngsdal. Efter en vandretur i Funder Ådal tændes i skumringen bålet på bådpladsen, og så fortælles historier fra året, der er gået, mens julegløggen tilberedes over bålet. Aftenen slutter altid med en fantastisk julefrokost. Hvis der er flere kræfter tilbage, skal de bruges hjemme foran computeren med slægtsforskning og i godt selskab med husets nisser. foto: Martin Ballund

SILKEBORG Christian Juhl fra Enhedslisten kan stadig sin Karl Marx, men fejrer uden problemer jul med røde nisser i stuen, pakker under juletræet til børn og børnebørn og god mad i selskab med familie og venner. Religiøse symboler skal man imidlertid kigge langt efter i stuen på Bindslevs Plads i Silkeborg.

- Hvis man altså ser bort fra Karen Maries stjerne, indskyder Christian Juhl og peger over mod vind...