Tange Sø - en kunstig foreteelse som ikke længere har berettigelse

24. juli 2020, 12.19

Foto: Jakob Stigsen Andersen

TANGEVÆRKET Som reaktion på debatindlæg fra Kaj Holst-Jørgensen, om Tangeværket og Tange Sø: Nedlæggelse/bevarelse, får jeg lyst til at spørge artiklens forfatter, hvor han har sin viden fra? Det er korrekt, at laksemængden var meget lav, da værket blev bygget. Men det er en kendsgerning, at med en fritflydende Gudenå vil laksemængden hurtigt kunne genetableres.

Skjernå-projektet har vist sig at give en voksende laksebestand. Faktisk er fjernelsen af diverse spærringer i de vestvendte åer årsag til en stigning i bestandene. Denne kendsgerning skaber opmærksomhed langt udenfor Danmark, fordi vi har fremgang i bestandene, i modsætning til landene ved det nordøstlige Atlanterhav og Nordsøen.

I øvrigt skyldtes den lave laksebestand i Gudenåen i starten af sidste århundrede, at alle med jord ned til åen havde egen laksegård. Det var praktisk umuligt for laksene at svømme ret langt opstrøms.

Hvad angår spørgsmålet om egoisme undres jeg over, at et lille samfund som Ans skal fratage befolkningen opstrøms Tange Sø mulighederne for, at kunne opnå de fordele som de retteligen bør have, i og med Tangeværket er en kunstig foreteelse, som ikke længere har sin berettigelse. Hvad angår klimamål 2030 er det værk en dråbe i havet.

Med lidt fantasi kan området ved Ans udnytte en fritløbende Gudenå bedre, end det efterhånden tilmudrede og grødebefængte vandhul, som Tange Sø er.

Til orientering er fjernelse af Tangeværket helt i tråd med EU´s vedtagelse om beskyttelse af vandrende fiskearter.

Så derfor bør Tangeværket blive til et museum, og søen tømmes af en fritflydende Gudenå.