Slanger i søen - god idé?

Udgivet:02. juli 2022, 08.00

Læsetid:1 minut

Af Bent Frits Nielsen. Serupvej 4F Silkeborg

JORDVARME Vi har ikke plads til solcelleanlæg og vindmøller, kunne man læse i Midtjyllands Avis for nogen tid siden.

Hvad gør man så? Ja, så må vi jo finde på noget andet, og det har jeg fået en idé til.

Den lyder måske tosset, det må læserne afgøre, men hør nu her: For nogle år siden fik jeg lavet jordvarme på gården i Serup. Vi fik gravet 1200 meter slange ned og fik lavet solceller på taget. Det fungerer fint - til stor ærgrelse for Putin.

Men nu kan man jo ikke grave hele sin have til et parcelhus op, og hvad gør man så?

Man bruger vand.

Min idé er, at man ligger slanger ud i søren, åen eller hvad man nu har.

På bunden af søen er der året rundt omkring seks-otte grader, og det er jo noget lettere at ligge slanger ud her, end at grave i jorden.

Det er den idé, jeg har fået. Lyder det helt tosset? Ja, det er muligt, men lad os undersøge det, for i den forbindelse har vi jo vand nok.

Vi arbejder på at genetablere en sø i Serup.

Det vil jo være let at ligge slanger ud der og måske skaffe sig varme, for fjernvarme får vi næppe.

Og så er varmen grøn og det er jo det, vi gerne vil.

Så skal vi ikke se at komme i gang og få fat i de mennesker, der har forstand på de dele?

Det er i hvert fald ikke mig.

Indlæser debat