Yogadag bliver fejret i Vrads

15. juni 2019, 14.48

Man kan være med til at fejre FN’s Internationale Yogadag på Vrads Sande Meditationscenter fredag 21. juni.

VRADS Fredag den 21. juni afvikles og fejres FN’s Internationale Yogadag på Vrads Sande Meditationscenter. Det foregår fra kl. 15.30.

Årets tema er »Vi er alle forbundet«.

Interesserede opfordres til at tage venner og familie med og nyde en dag i de fredelige omgivelser. Der vil være café, foredrag, heartfulness yoga og en guidet meditation. Du kan deltage helt eller delvist i programmet.