Tyv fik gevinst i Kjellerup men ikke i Hinge
Udgivet:03. august 2022, 08.42
Læsetid:Under 1 minut
Udgivet:03. august 2022, 08.42
Læsetid:Under 1 minut
KJELLERUP/HINGE Mandag var der mellem klokken 10 og 12 indbrud i et hus på Bøgildgårdvej i Kjellerup.
Lokalpolitiet oplyser, at tyven brød et vindue op. Han stjal et mindre pengebeløb og noget parfume.
Anderledes gik det gerningsmanden, der i weekenden brød ind i et sommerhus på Tingskrivervej i Hinge. Der blev nemlig ikke stjålet noget fra huset.