Ungt bigband på kreativ skole

Udgivet:25. november 2018, 08.00

Læsetid:1 minut

Danish Youth Jazz Orchestra byder på bigband-klassikere fra New York på Den Kreative Skole.

4 år siden

MUSIK Danish Youth Jazz Orchestra kommer torsdag 29. november til Silkeborg med »Sounds of New York«.

Ungdomsbigbandet er her i efteråret på turné og ved koncerten på Den Kreative Skole byder Danish Youth Jazz Orchestra på klassikere fra byen, hvor den store bigbandmusik blev født - New York. På sætlisten er jazzikoner som Duke Ellington, Thad Jones, Count Basie, Charles Mingus, Mike Stern, Michael Brecker og Bob Brookmeyer. Danish Youth Jazz Orchestra består af regionens spirende talenter på vej frem i det danske jazzmiljø, og fungerer både som et ungt elite-bigband og som talentudviklingsbase i Region Midtjylland.