Få overblikket: Alt om oversvømmelser af Gudenåen

Midtjyllands Avis har hele ugen sat fokus oversvømmelserne af Gudenåen. Vi samler her et overblik

2. november 2019, 06.37

SILKEBORG Ugens helt store emne i spalterne i Midtjyllands Avis har været oversvømmelserne af Gudenåen.

Redaktionen besluttede først på ugen at sætte fokus på vandmasserne, og vi har faktisk også ambitioner om at fortsætte artikelserien i næste uge.

Herunder har vi samlet nogle af de artikler, der handler om oversvømmelserne. Få overblikket her:

Det begyndte i Svostrup

Allerede i sidste uge skrev vi første gang om oversvømmelserne.

Pumperne kører stadig for fuld kraft hos ejeren af Svostrup Kro, Dragan Sljivic, der har investeret 200.000 kroner i et pumpesystem i kælderen under den historiske kro. Det pumper 800 liter vand op i minuttet.

- Det koster mig tid, penge og søvnløse nætter. Jeg ville meget hellere koncentrere mig om at drive kro med gæster og 70 ansatte i stedet for at tænke på vand, siger han.

Læs historien - klik her
Frustreret kroejer drukner i vand
+Abonnement

Sommerhus under vand

Det er på med gummistøvlerne, for Yvonne Winklers sommerhus på Sørkelvej i Svostrup er oversvømmet. Ikke bare en smule. Men så meget, at det næsten ikke længere er muligt at færdes i sommerhuset uden at få lidt vand ned i gummistøvlerne, fordi vandet står så højt flere steder - også indendøre. Vi besøgte hende forrige weekend.

Læs historien - klik her
Vandstanden er steget: Yvonnes sommerhus i Svostrup er fyldt med vand
+Abonnement

Kroejer fik hjælp af stamgæst

Der var ingen hjælp at hente fra Beredskabsstyrelsen, Midtjysk Brand & Redning og Silkeborg Kommune, da Svostrup Kro igen var hårdt ramt af massive oversvømmelser. I stedet kom tidligere stamgæst kroejeren til undsætning.

Læs hele historien - klik her

Fotografen på vandtur

Fotograf Martin Ballund tog ud for at fange de seneste ugers store mængder regn, der giver forhøjet vandstand flere steder i Silkeborg. Der er oversvømmede haver, veje og stier. Se hvordan vandmasserne ser ud her:

Se billederne - klik her

Aldrig set så meget vand

Lige nord for Sminge er Sørkelvej lukket for gennemkørsel. Der ligger 40 centimeters vand, hvor der normalt ikke ligger noget.

Da Midtjyllands Avis ankommer til vejen, står Kim Carøe med sin cykel og beundrer den store mængde vand.

- Det er godt nok vildt. Det er det højeste, jeg har set i den tid, jeg har været her. Og det er 40 år, konstaterer han.

Læs historien - klik her

Ekspert: Der er en løsning

Oversvømmelserne omkring Gudenåen i Silkeborg Kommune vil ingen ende tage. Ifølge Morten Lauge Fejerskov, som er specialist i vandløb, er der dog håb forude.

Læs historien - klik her

Formand: Vi mangler viden

Ifølge formanden for klima- og miljøudvalget, Claus Løwe Klostergård (AL), har man indtil nu ikke haft nok viden til at afhjælpe problemer med oversvømmelser. Det skal et nyt værktøj lave om på.

Læs historien - klik her
Claus Løwe Klostergård: Vi har ikke tilstrækkelig viden til at håndtere oversvømmelser
+Abonnement

Jarl Gorridsen kender svaret

Silkeborg virker magtesløs i kampen mod de massive oversvømmelser fra Gudenåen. Ifølge den tidligere formand for plan-, miljø- og klimaudvalget, Jarl Gorridsen (V), findes de fornødne værktøjer dog allerede.

Læs historien - klik her

Grundejere kræver handling

Lodsejere langs den oversvømmende Gudenå kræver mindre snak og mere handling. Ejendomme står under vand, og frustrationen stiger år for år.

Læs historien - klik her

Vindum vil tale med minister

Borgmester Steen Vindum (V) fortryder, at han ikke i september gav bemyndigelse til at slå grøden en ekstra gang. - Nu er det for sent, konstaterer han.

Læs historien - klik her