Mindeord: En guttermand og en humørbombe

Elsebeth Arendt var niece til Preben Vagn Karred Larsen, der døde den 26. september og begravet i Frederiks Kirke den 6. oktober. Hun skriver her om sin onkel:

14. oktober 2020, 12.00

Preben Vagn Karred Larsen blev 69 år.

MINDEORD: I over 17 år har vi i radioprogrammet Mads og Monopolet fået beskrevet »Preben« som en charlatan, en fedterøv, en mandschauvinist osv., osv. Men lad mig lige slå fast, sådan var vores Preben slet ikke - tværtimod.

Vores Preben var en guttermand, en humørbombe, en Larsenist, en mand, der værdsatte både sin egen og Søsters (Birgits) familie højt. Og når man som Preben kom ud ad en søskendeflok på 11, og Søster kom ud af en søskendeflok på syv, ja, så var der mange at holde styr på.

Mit første minde om Preben stammer fra en hændelse for over 50 år siden, og egentlig var jeg slet ikke klar over, at den omhandlede Preben.

En af fordelene ved at min mor havde en 15 år yngre søster, var, at man altid havde en troværdig barnepige ved hånden, når man gerne selv ville i byen. Men når Søster var vores barnepige, skete der somme tider noget mystik ud på aftenen. For når vi var lagt i seng, kunne vi høre, at fordøren gik, hvilket naturligvis vakte vores nysgerrighed, for var vores forældre allerede kommet hjem? Det viste sig dog, at det bare var Søsters bror, der kom på besøg. Den forklaring købte jeg, for når man i den alder har seks mostre/onkler, ja så kunne det være lidt svært at hitte rundt i hvem, der var hvem. Mine ældre søster og fætre hoppede dog ikke på den historie, da de bestemt ikke mente, at deres adfærd var passende for en bror og søster …

Og så blev Preben introduceret til familien på Skovlund.

Der er ingen tvivl om, at Preben havde talegaverne i orden, og han kunne nærmest argumentere sig ud af alt. En evne, han især gjorde stort brug af den 8. september 1979. Den dag gik Søster nemlig i fødsel. Preben var på arbejde og havde travlt med at køre foderstoffer ud til Jyllands landmænd, da han blev kaldt hjem til Viborg. I 1979 havde alle mænd ikke en mobiltelefon placeret i brystlommen, så da det endelig lykkes at få fat i Preben, så skulle det gå stærkt. Preben fik vendt foderstofbilen, og med speederen i bund gik turen mod Viborg Sygehus. Den dag praktiserede Preben i høj grad sin tese om, at færdselsreglerne kun er vejledende, så da han valgte at placere foderstofbilen i overhalingsbanen i høj fart, ja så måtte det jo gå galt. Pludselig kunne han se politiets blå blink i sidespejlene og måtte derfor noget modvilligt køre ind til siden. Da han forklarede politibetjentene, at han var på vej til fødselsgangen, lod de ham køre videre, dog ville de sikre sig, at han nu også talte sandt, så det endte med, at de fulgte med ham hele vejen til sygehuset.

Den 26. september sov Preben stille ind, efter han i flere uger havde kæmpet bravt for sit liv.

Han vil blive husket for sit glimt i øjet, sit humør,sin store viden indenfor alt - han var jo trods alt ejeren af både Lademanns nye og gamle leksikon, for det der »Gokkel«, kan man ikke rigtig stole på - og ikke mindst hans egne logikker og teorier, så som des flere hjemmeruller man ryger, des mere sparer man.

Den 6. oktober vendte Preben atter hjem til sin hjemstavn. Han blev begravet på Frederiks kirkegård, hvor han nu ligger sammen med øvrige familiemedlemmer.

Æret være hans minde.

Mine tanker går til Søster, Majbrit, Marianne og Morten samt sviger- og børnebørn, der i en alt for tidlig alder mistede en mand, en far, en svigerfar, en morfar og en farfar.