DET ER DIT VALG - KV21

Tak for tilliden og valget

24. november 2021, 11.37

PRIVILEGIE Nu er vi på den anden side af valget, og det er tid til at gøre brættet op. I Radikale Venstre er vi utroligt glade - og ydmyge - over den støtte, vi fik sidste tirsdag.

En fremgang på 1,1 % - til i alt 5,3 % - udløste to mandater, så vi nu bliver et radikalt hold i byrådet, der kan være til stede i flere udvalg og derigennem udfolde vores politik i endnu højere grad end tidligere.

Det andet mandat kom bl.a. gennem et godt samarbejde med KD og AL, som vi delte valgforbund med, og som kæmpede ihærdigt under valgkampen. En indsats, vi har stor respekt for - og et samarbejde, som vi har sat pris på.

Udover de to valgte mandater, havde hhv. Kim Egeskov og Marie Strunge Thorup så gode valg, at de overgår andre indvalgte kandidater i personlige stemmetal.

Ingen kandidater i vores parti løfter sit eget mandat i personlige stemmer, det gør vi derimod i fællesskab - og gennem de stemmer alle kandidater har tilkæmpet, arbejdet og argumenteret for.

Ingen kandidater i vores parti løfter sit eget mandat i personlige stemmer, det gør vi derimod i fællesskab - og gennem de stemmer alle kandidater har tilkæmpet, arbejdet og argumenteret for

Johan Brødsgaard og Luis de Silva Martins (R)

De to mandater blev afgørende for vores indflydelse på valgaftenen, som resulterende i gennemførelsen af tre radikale kardinalpunkter:

• Løft af kulturområdet på 1000,- pr. tilflyttet borger (netto)

• 33 mio. til at eksekvere byrådets klimastrategi og gøre kommunen CO2-neutral

• 25 mio. til et løft af vores folkeskole, med særligt fokus på de mest udsatte børn

Det er et stort privilegie at få chancen for at påvirke vores kommunes fremtid. Det er ikke noget, man skal tage for givet, men det er en mulighed, man har til låns.

Tak for, at vi må forvalte jeres stemmer og tillid de næste fire år!

Indlæser debat