Aflyser besøg hos dronningen - familiemedlem testet positiv for corona

19. november 2020, 10.54

Statsminister Mette Frederiksen (S) må aflyse sit besøg på Amalienborg torsdag klokken 11.00.

Her skulle hun have præsenteret ændringer i regeringen for dronningen, efter at Mogens Jensen onsdag trådte tilbage som fødevareminister.

En person i statsministerens familie er testet positiv for corona.

Derfor er besøg på Amalienborg aflyst.

I stedet vil statsministeren telefonisk præsentere rokade for dronningen klokken 14.30 torsdag, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Frederiksen vil nu lade sig corona-teste. Det samme vil Mogens Jensen.