Det frivillige efterspil

Af Mikkel Tholstrup Dahlqvist Frivillig fra Sejs-Svejbæk

REGATTA Det er meget let at stå på sidelinjen og pege fingre ad de seks frivillige bestyrelsesmedlemmer, som ikke dukkede nakken og kiggede den anden vej, da de blev spurgt, om de ville være med til at genrejse den traditionsrige Regatta Silkeborg efter coronapandemien. I stedet for at slå beklagende ud med armene tog de seks lokale ildsjæle rent faktisk ansvaret på sig og havde modet til at gentænke konceptet for den gamle regatta, løfte det kunstneriske niveau og skabe en festival, som gav byen noget smukt at samles om.

Men der kom en krig i vejen. Inflationen steg, sponsorer trak sig, billetterne var sværere at afsætte end forventet, folk ville hellere drikke deres egne medbragte drikkevarer, ligesom ulovlige ølvogne tog en stor del af drikkevaresalget. Samtidig udhulede Silkeborg Kommune en underskudsgaranti, løb fra resterne af den og frikendte senere sig selv for ethvert ansvar. Med andre ord; budgettet holdt ikke, forudsætninger var ikke til stede, regattaen gik konkurs, og folk mistede penge - også de seks frivillige og ulønnede bestyrelsesmedlemmer, der har lagt hundredvis af timer i at lave en fest for os alle, og som nu må lægge ryg til spot og hån fra medborgere, der ikke har foretaget sig andet i Regattasammenhæng end, at de nød fyrværkeriet, mens de drak deres egne medbragte dåsebajere.

Nu fortæller den tidligere bestyrelse for første gang deres historie om, hvordan man som frivilligt bestyrelsesmedlem ikke alene påtager sig en stor arbejdsbyrde for fællesskabets skyld. Man risikerer også at løbe en stor, personlig økonomisk risiko. Efterspillet efter Regatta Silkeborg er, at hvert af de frivillige bestyrelsesmedlemmer samt en halvtidsansat festivalleder hænger på en regning til konkursboet på 250.000 kr. pr. person - ikke fordi de handlede uansvarligt eller på nogen måde havde personlig vinding ved festivalen. Nej, pengene skal betales alene af den grund, at den frivillige bestyrelse ikke havde sat sig godt nok ind i konkurslovens såkaldte »ligedelingsprincip« og i dagene efter byfesten og før konkursbegæringen betalte tre private långivere, to kreditorer samt et fyrværkerifirma knap 3 mio. kr. i en situation, hvor bestyrelsen ifølge kurator burde have vidst, at Regatta Silkeborg var på vej mod en konkurs.

Læs også

Frivillig ansvarlighed

Det er uvist, hvad advokaten bygger sin konklusion på, men man ser naturligvis også tingene i et klarere lys, når man sidder på sit advokatkontor til et par tusinde kroner i timen seks måneder efter regattaen, end man gør som frivillig ildsjæl, når man har slukket ildebrande i fire døgn i træk uden søvn for så at møde ind på sit 8-16-job om mandagen og vide, at man snarest muligt skal have dannet sig et overblik over regnskabet i en frivillig forening.

Vi er et foreningsland, hvor det er blevet uhyre svært at skaffe frivillige - og særligt frivillige bestyrelsesmedlemmer! Så i stedet for at håne de frivillige, ulønnede kræfter, der rent faktisk gjorde noget for at genrejse Regattaen, så burde man måske række armen frem og spørge; hvad kan jeg hjælpe med næste gang? Men hav advokaten med fra starten, så du passer på dig selv. Det er det, vi kan lære af sagen fra Silkeborg.