Tange Sø: Lodsejere, laks og livsløgn

19. juli 2020, 12.43

Motiv fra Vorup Enge-vådområdet, som var det første af foreløbig fem større vådområder, som Randers Kommune har etableret i samarbejde med Aage V. Jensens Fonde. Foto: Bjarne Nilsson

TANGEVÆRKET Lodsejerne på Gudenåstrækningen mellem Kongensbro og Silkeborg kæmper for, at der skal graves et 11-12 km langt omløbsstryg østen om Tange Sø. Denne løsning på det 30 år lange »søslag« fremgik af det læserbrev, som lodsejernes formand, Niels Toft Christensen (NTC), fik offentliggjort her i avisen den 15. juli. Lodsejerne lokker politikerne med løfter om, at laks og havørreder i så fald vil indfinde sig i hobetal til gavn for både natur og turisme.

Problemet er bare, at lodsejernes laksedrømme i årenes løb er blevet helt urealistiske.

De lever på en livsløgn - alt imens de fremturer og presser politikerne voldsomt til at vælge den allerdyreste løsning. Selv om de ved eller burde vide, at den ikke giver målopfyldelse i skikkelse af laks helt op til Silkeborg. Ej heller i forhold til de indtægter fra lystfiskerturismen, som lodsejerne fabler om.

Det er ikke i orden i min bog. Det er uetisk adfærd.

Lodsejernes billede af de faktiske naturforhold i Gudenåen er forældet. Siden 2004 har Randers Kommune pø om pø etableret fem store vådområder mellem Langå og Randers; primært for at bundfælde de næringssalte, som Gudenåen fører med sig.

Disse vådområder er blevet til levesteder for et mangfoldigt dyreliv - herunder også en række fugle, fisk og pattedyr, der alle har vandrefiskenes yngel på menukortet. Og de mæsker sig dernede ad Randers til, ja helt ud til Udbyhøj. Det i en sådan grad, at havørrederne er så godt som forsvundet fra Gudenåen inden for de senere år. Forskerne ved DTU Aqua og de lokale sportsfiskere frygter og tror, at hovedårsagen skal findes i de nye vådområde-søer. Sagen er ved at blive udforsket.

Lodsejerne har også en urealistisk forestilling om de penge, der er i lystfiskerturisme:

Skjern Å er landets bedste laksevand, og her har VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, i 2014 opgjort den årlige lystfiskeromsætning til 14,6 mio. kr. I Gudenåen under det halve, siger Rambøll. Med andre ord: Peanuts i det store turismebillede. Lystfiskerturismen i Danmark omsætter for en lille milliard. Slet ikke de tre milliarder, som DTU Aqua i 2010 bildte Folketinget og alle os andre ind. Langt de fleste kroner kommer fra kystfiskerne. Kun en lille andel fra ferskvandsfiskerne, oplyser Center for Regional og Turismeforskning.

Randers Kommune, som ellers i den grad har kæmpet for at få Gudenålaksen tilbage og siden 1987 postet millioner og atter millioner i årlige udsætninger af lakseyngel, har umuliggjort sin egen laksevision med disse vådområde-projekter. Forstå det, hvem der kan?

Med andre ord: Alle os, der gerne ser faunapassagen ved Tangeværket forbedret med et relativt billigt, kort omløb, har fået fornyet håb. Mon dog ikke miljøminister Lea Wermelin er til at få i tale i denne sag? For der er jo ingen grund til at grave lange, kostbare omløbsstryg, hvis ikke det vil føre til en selvreproducerende laksestamme i Gudenåen, vel?

Læs kommentar fra DTU Aqua her
DTU Aqua: Vi bidrog ikke til den rapport