35 åbne haver og markeder i Gl.Rye

Lokale beboere i Gl. Rye inviterer til loppemarkeder og åbne haver. Foreløbig har over 35 husstande meldt sig som værter

Udgivet:20. juli 2020, 14.38

Læsetid:2 minutter

Over 35 beboere i landsbyen Gl. Rye inviterer i denne uge alle udefrakommende ind i deres haver, hvor der er loppemarkeder og havevandringer på stribe. Mille Munk Jørgensen og Linda Jørgensen er to af initiativtagerne.

3 år siden

RY Et loppefund, inspiration til egen have eller blot en tur rundt i landsbyen for at møde nye mennesker. Tre kvinder er gået sammen om at skabe en byvandring med lopper, havekig og socialt samvær. Fredag og lørdag i denne uge er der derfor som en del af projekt »Sommerferie i Gl. Rye i uge 30« loppemarkeder på 30 forskellige lokationer i Gl. Rye, imens otte haveejere er klar tl at åbne og dele erfaringer med deres haver.

- Generelt har folk jo alt for mange ting, så det er dejligt, hvis noget af det kan få et nyt liv et andet sted, siger Mille Munk Jørgensen, som er én af initiativtagerne bag de mange loppemarkeder,

Idé udsprunget af corona

Ideen er tildels udsprunget af forsamlingsforbuddet i forbindelse med Corona-nedlukningen. Med mange små loppemarkeder rundt i byen istedet for et stort, er der grænser for, hvor mange, der vil forsamle sig ad gangen.

- Og så er det jo også meget nemmere, når man ikke behøver at flytte tingene væk fra sin egen bolig for at få dem solgt, siger hun med et smil.

Styrker fællesskabet

- De små loppemarkeder er også med til at styrke fællesskabet i landsbyen, når man kommer på besøg hos hinanden. I de mere intime rammer end der er til de store loppemarkeder er der god mulighed for at lære nye mennesker at kende. Det styrker sammenholdet og gør vores landsby til et endnu bedre sted at bo, siger Linda Jørgensen, som udover at engagere sig i loppemarkederne også har valgt at åbne sin have på fredag og lørdag for at dele sin begejstring for sin have med andre haveelskere.

- Jeg har altid gang i nye projekter og alternative løsninger. Haven er på ingen måde perfekt, og det synes jeg heller ikke, at den skal være det. Det vigtigste er ikke resultatet, men at nyde det næsten meditative arbejde i haven og vide, at man er på vej. Det budskab vil jeg dele med de forhåbentligt mange, der kommer forbi, siger hun.

Byvandring i Gl. Rye

For overskuelighedens skyld har de to skabt et Google-kort, hvor alle ugens loppemarkeds- og haveværter er plottet ind. Det opdateres løbende i takt med at nye værter kommer til. Det er derfor nu muligt at planlægge sin egen byvandring i Gl. Rye med havebesøg og loppemarkeder. bes