
1 måned siden
BEDEDAG »Helt ærligt - Nej. Jeg arbejder nok«.
Det er oftest automatreaktionen, når diskussionen falder på afskaffelsen af en helligdag.
Således var det også min første tanke.
Jeg er sygeplejerske og arbejder derfor ofte alligevel på store bededag, men bliver dog kompenseret med et helligdagstillæg og fri den efterfølgende tirsdag.
Det har kostet sværdslag, kamelslugninger og mange andre vederstyggelige begivenheder at nå frem til en bred midterregering, der repræsenterer en stor del af befolkningen.
Hvis deres mest opsigtsvækkende, yderliggående og rabiate forslag er at sløjfe en helligdag, så har jeg besluttet at bakke op om det.
Regeringen har fortjent lidt arbejdsro og mulighed for at gennemføre noget politik.
Jeg bryder mig ikke om fagbevægelsens noget skingre hyl - og heller ikke om regeringens katastrofe-retorik.
Når det er sagt, så ønsker jeg også et system, hvor folkevalgte har et minimum af råderum, og hvor der kan træffes beslutninger uden at der råbes op om folkeafstemninger og løftebrud.
Hvis vi giver politikerne arbejdsro i dette spørgsmål, så håber jeg til gengæld, de vil få tid til at se på den kolossale og stadigt voksende administration i hele den offentlige sektor.
Hvis regeringen ikke mener at kunne finde pengene andetsteds, så må de godt få min store bededag.


Bededagskonflikt har skabt uset vrede
Indlæser debat