Midtjyske Meninger: Feriesysler og regnvejr

14. februar 2020, 12.39

Foto: Martin Ballund

Det er vinterferie. Det siger kalenderen. Engang var der en vis sandsynlighed for, at det betød, at man på et eller andet tidspunkt i løbet af ugen nok skulle ud at kælke. Om ikke andet skulle man i hvert fald iklædes varme gevandter, strikhue og vanter. Det er pludselig som om, dengang er meget langt væk.

Nu vågner man til lyden af regn, og er man dum nok til at tage sine sneakers (moderne ord for gummisko) på til gåturen, fordi man et øjeblik synes, det virker helt forårsagtigt i vejret, er man også selv ude om det, når disse bliver fuldstændig pløret til, fordi stierne er oversvømmede. Det er sådan en vinterferie, hvor indendørs sysler kommer til deres ret. Selvom kloge hoveder siger, der ikke findes dårligt vejr - kun forkert påklædning - så bliver jeg inde, mens regnen - og indimellem også haglen - trommer mod vinduerne.

Nogle vil nok ligefrem mene, at man ligeså godt kunne gå på arbejde, når vejret alligevel er så ringe. Og gemme ferien, til solen titter frem.

Jeg er tilbøjelig til at være enig, og så ikke helt alligevel. Kunsten er vel at udnytte de ekstra timer til at gøre nogle af de ting, man ikke lige får gjort i en almindelig hverdag, hvor tiden flyver af sted. For eksempel spise vafler til morgenmad. Og lære børnene at det er okay at kede sig, som man også gjorde, da mor og far var børn og der ikke fandtes Ipads og bland-selv-film på tv’et, selvom der selvfølgelig også skal være plads til det. Med popcorn, så det lugter af biograf i hele hytten.

Traditionen tro skal vi her i huset have gang i akrylmaling. Vores vægge er allerede godt prydet af mange farverige naivistiske malerier, og som motiverne finpudses år efter år, skiftes der ud i lærrederne på sømmene. Succeskriteriet er ret klart, når vi går i gang. Selve maleaktiviteten skal gerne vare længere tid end forberedelserne og oprydningen - altså indkøb, folde-voksdug-ud-på-bord, afvaskning af pensler og ophængning af de nye kunstværker.

På søndag er spiller byens fodboldhold på stadion. Skulle man mon tage ind og se den kamp? Igen spiller vejret en ikke uvæsentlig rolle. Det sætter lidt en dæmper på begejstringen at sidde i sjaskregnvejr, når mulighederne for en sejr samtidig er så relativt lille. Medmindre noget er gået min næse forbi siden sidst. Der er ligesom for mange faktorer, der kan gå galt. Vejret og spillet.

En forsigtig opfordring til klubben kunne sådan en vinterdag være at byde på kaffe eller varm kakao. Hvis målet er at fylde tribunen, og den største konkurrent er folks private sofa med tæpper og kaffe og kakao ad libitum, er dette middel vel en forholdsvis lille udgift? Så kan det være folk trodser statistikker om regn og nederlag og tager klaphatten på.

Læs også
Urørt skov er ingen klimasynder