Kræftens Bekæmpelses hæderspris til Esben Dalgaard og Andrea Elisabeth Rudolph

Udgivet:06. februar 2023, 10.29

Læsetid:1 minut

- Både i pressen og på sociale medier insisterer Andrea og Esben på at dele deres barske virkelighed med sårbarhed og humor. De sætter ord på svære tanker og følelser, som alt for mange desværre kan nikke genkendende til, og på den måde sender de et signal til om, at ingen er alene eller forkerte, sagde Helen Bernt Andersen (til venstre), da hun overrakte Kræftens Bekæmpelses Hæderspris til Andrea Elisabeth Rudolph og Esben Dalgaard. Til højre er det administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker. FOTO: Jonas Olufson

4 måneder siden

PRISUDDELING: Iværksætter Andrea Elisabeth Rudolph og skuespiller Esben Dalgaard har begge brugt sociale medier til at kommunikere åbent og ærligt om deres kræftsygdom. Det er årsagen til, at de netop har modtaget Kræftens Bekæmpelses Hæderspris, der hvert år gives til en person, gruppe, institution eller organisation, som har gjort en helt særlig indsats for kræftsagen.

- De fortjener prisen, fordi de modigt og generøst har brugt deres personlige erfaringer og stemmer til at nedbryde tabuer, give håb og sætte ord på det, der er svært, forklarer Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen, der overrakte Hædersprisen lørdag den 4. februar, der er international World Cancer Day. MTL