Visionære armbevægelser og nedslidte børnehaver

Af Ole Lyneborg Lund. Åhavevej 7 Silkeborg

PRESTIGEPROJEKTER Midt imellem alle de store visionære armbevægelser om et nyt kunstmuseum og flytning af veje osv. er mit ønske - og sikkert også andres - meget mere beskedent og alligevel så svært at opnå i det kommunale regi.

Når vi henter vores barnebarn, i en ellers god børnehave, ser jeg med undren på bygningerne og de forhold, man byder børn og ansatte.

Bygningerne nærmest skriger på almindelig, simpel vedligehold, ansatte kæmper med våde flyverdragter, mudrede gummistøvler og vådt tøj på alt for lidt plads. Arbejdsforhold, ikke ret mange ville finde sig i, bortset fra pædagoger og andre rummelige mennesker. Så det er ikke kun de ydre rammer, der mangler forbedringer.

Så bare alene det at foreslå sådanne store prestigeprojekter, er jo nærmest en hån imod de mennesker, der kæmper en daglig kamp mod elendige arbejdsforhold. Og når de beder om hjælp, er standardsvaret, at der skal spares, og det er der ikke råd til.

Jeg undrer mig over, hvordan man kan finde penge til store prestigeprojekter, men ikke til simpel og nødvendig vedligehold af en børnehave.

Er det mon noget med, at der er mere prestige i at få rejst et mindesmærke for eftertiden, eller vise at man både er visionær og intellektuel, så man med strittende lillefinger kan meddele pøbelen, at vi er nogle der kan se lyset, og I andre er slet ikke kvalificerede til at blande jer i så store projekter. De er trods alt meget vigtigere end en simpel børnehave, herregud, der er da kun tale om børn og pædagoger.

Få nu ryddet op og bragt alle de »små« opgaver i orden, inden der startes på de store prestigeprojekter i kommunen.

Skulle der nu være en, der vil belære mig om og henvise til, at det er penge fra forskellige kasser, der er i spil, så lad være. Vi har nemlig kun en stor kasse i kommunen, det er blot et spørgsmål om at fordele pengene rigtigt og sætte sig ind i tingene inden fordelingen.

Til sidst kan jeg oplyse, at jeg selv er en flittig bruger af museer og kunstmuseer i særdeleshed, så det er ikke et angreb på, om vi skal have et nyt kunstmuseum eller ej - men blot en påmindelse om at kravle før man går.