Skoleleder ærgrer sig over Facebook-opslag

På Skægkærskolen beklager skoleleder Peter Mortensen, at Gitte Keller ikke har henvendt sig til skolen

9. februar 2019, 05.07

Skolechef ved Silkeborg Kommune, Huno Jensen er tilfreds med den måde, Skægkærskolen har håndteret sagen om et Facebook-opslag om en af skolens lærere. Foto: Martin Ballund

SKÆGKÆR På Skægkærskolen har man ikke hørt fra Gitte Keller, men skoleleder Peter Mortensen er opmærksom på opslaget på Facebook.

- Jeg er ked af, at kritikken er fremsat i det offentlige rum på Facebook, og at forældrene ikke straks har kontaktet læreren med kritikken eller mig som skoleleder, hvis man føler, at man ikke bliver hørt i sin kritik, siger skoleleder på Skægkærskolen Peter Mortensen og forklarer, at han på baggrund af diskussionen på de sociale medier har talt med både læreren og tillidsmanden om kritikken.

- Jeg har haft de personlige samtaler med læreren, som hører sig til, og tillidsmanden er også orienteret, siger han.

Skolelederen har ikke betragtet hændelsen som en egentlig »sag«, så længe der ikke har været en henvendelse fra forældrene, men nu vil han tage fat i dem for at beklage oplevelsen.

- Det er meget ubehageligt for alle, at kritikken bliver fremsat på Facebook, for der er jo ingen, der ønsker at se sit navn i offentligheden i sammenhæng med sådan en kritik, siger han.

God håndtering...