Sommercamp for tech-nørder på biblioteket

25. juni 2021, 11.32

KJELLERUP Har du lyst til at tilbringe lidt af sommerferien med at lege med robotter, kodning, 3D print, t-shirt tryk og meget mere, så er Kjellerup Bibliotek måske en mulighed.

To dage kan børn mellem 10 og 13 stifte bekendtskab med 3D print, design og blokkodningsprogrammet mBlock, når der skal laves robotolympiade med mbots. Deltagerne skal hjælpe de enkelte robotter gennem forskellige sjove discipliner ved at kode den og designe udstyr, der kan hjælpe den i konkurrencen. Campen afsluttes med en turnering, hvor man tester kodning og design og kårer en vinder. Arrangementet er for alle børn i alderen 10-13 år. Det sker på Kjellerup Bibliotek onsdag 1. juli og torsdag 2. juli.

Indlæser debat...