Elektriker har jubilæum i Silkeborg-virksomhed: Han sætter stor pris på fleksibiliteten

Udgivet:26. januar 2023, 11.20

Læsetid:1 minut

Flemming Thøger Pedersen er 47 år og bor i Silkeborg.

1 måned siden

JUBILAR: Flemming Thøger Pedersen har netop fejret sit 25-års jubilæum som elektriker hos teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen i Silkeborg.

I de første 20 år specialiserede han sig i serviceopgaver inden for AIA-anlæg (automatiske indbruds-alarmer) for nogle af landets største virksomheder. Dette arbejde er nu skiftet ud med rene el-opgaver og ikke mindst udførelse af el-tegninger, som foregår på kontor.

Til spørgsmålet om, hvad Flemming særligt nyder ved sit arbejde, svarer han:

- Jeg sætter stor pris på den fleksibilitet, jeg har. I dag passer det mig bedre med mere stillesiddende arbejde - og det har jeg haft gode rammer til at realisere. Det betyder meget at være et sted med den slags udviklingsmuligheder.

Samtidig er en vigtig del af hverdagen det gode kollegaskab:

- I vores afdeling har vi rigtig mange loyale medarbejdere, som har været her i over 10 år. Det betyder, at vi kender hinanden enormt godt. Og at vi i dagligdagen altid ved, præcis hvem vi skal ringe til, hvis vi står med en udfordring, vi skal have løst med det samme. MTL

Indlæser debat