Fremtidens arbejdsmarkedsvilkår sikrer ikke sig selv

20. april 2021, 12.15

ARBEJDSVILKÅR Den danske arbejdsmarkedsmodel er ikke opstået ud af det blå. Vores stærke arbejdsmarked er et resultat af organiserede kampe. De rettigheder, lønmodtagere har vundet, er under pres fra arbejdsgivere, der vil maksimere profit på arbejdernes bekostning.

Politiken har for nyligt afsløret brutale arbejdsforhold på lageret hos onlinesupermarkedet Nemlig.com. Chauffører og lagermedarbejdere arbejder under urimelige vilkår, hvor overvågning og arbejdspres fører til fysisk og psykisk nedslidning.

Det er problematisk, at størstedelen af Nemlig.coms ansatte er ikke i fagforening, og dem der er, har før nu ikke turde sige fra.

Der er hverken valgt tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. At Nemlig.com har fået en grøn arbejdsmiljø-smiley viser samtidig, at Arbejdstilsynet ikke har tilstrækkelige værktøjer til at holde dem i ørerne. Der er derfor behov for at styrke tilsynet med en proaktiv rolle i forhold til valg af arbejdsmiljø- repræsentanter på arbejdspladser- ne.

Efter et møde med 3F har Nemlig.com fået en deadline til at rette op. Men det dur ikke, at der skal en mediestorm til før arbejdsgivere behandler deres arbejdskraft ordentligt! Og da slet ikke i en virksomhed, som har tjent kassen på coronakrisen. Fagbevægelsen og politikerne skal derfor stå sammen om at styrke lønmodtagerne og den danske model.

Indlæser debat...