Genforening af gamle elever fra Ulstrup Skole

Udgivet:16. maj 2022, 11.00

Læsetid:Under 1 minut

Da der lørdag den 7. maj var 40 års jubilæums reunion komsammenfest på Ulstrup Kro, havde alle deltagerne det til fælles, at de var født i 1966 og gik ud af 9. klasse på Ulstrup Skole i 1982. Alle de gamle elever mødtes først på skolen, hvor rundviseren også var en af de gamle elever, nemlig Allan Jørgensen, der i dag arbejder som pedel på Ulstrup Skole. Dengang for 40 år siden var der i alt 42 elever i de fire klasser, og til jubilæumsfesten var der blot fire afbud. - Folk kom »hjem« fra hele landet, og en enkelt fra Norge, og de sidste gik hjem klokken 03. Og der var ingen slagsmål, kun lutter kærlighed og gensynsglæde, lyder det med et smil fra en af de gamle elever, Henrik Sørensen fra Skive.

Indlæser debat