Færre men bedre øl er vejen frem for bryghus

For Bryghuset Kragelund handler det ikke om at sælge flere flasker. Men om at forædle produktet

30. november 2021, 14.07

Ejner Husted råder over et moderne microbryggeri, der kan rumme fire forskellige bryg på samme tid.

Det skal være sjovt og øllet skal være i top.

Det er målsætningen for Bryghuset Kragelund, der blev stiftet for 15 år siden. Dengang som nu handler det om at brygge noget rigtigt godt øl for den kvalitetsbevidste forbruger, fortæller Ejner Husted, der sammen med fire venner fik ideen til at bygge microbryggeriet i Kragelund.

- Det har aldrig været meningen, at vi skulle kunne leve af det. Bryggeriet er og var et hobbyprojekt. Og skulle gerne kunne løbe rundt. Men det var ikke målsætningen, at vi skulle vokse og vokse og tjene store penge på det, siger Ejner Husted, der er direktør i bryggeriet.

Den fine titel til trods, er det ikke bryggeriet, som giver mad på bordet og betaler regningerne hjemme hos Ejner Husted. Det er hans arbejde som ejer-leder i NHS Maskinfabrik i Silkeborg.

Skruer ned for volumen

Gennem de seneste par år har bryggeriet skruet lidt ned for produktionen.

- Tidligere bryggede vi 20.000 liter om året. Nu laver vi kun 16-17.000 liter øl, siger Ejner Husted.

Den lavere produktion er resultatet af et bevidst valg, der flugter med filosofien »less is more«, fortæller han.

- Vi er tro mod vores koncept. Vi går en vej, hvor vi skruer lidt ned for volumen. I stedet forædler vi vores produkt, og det er der mange, der er villige til at betale en fornuftig pris for. Vi sælger vores øl dyrere end andre. Vi har jo øl, som sælges for mellem 70 og 95 kroner flasken, siger Ejner Husted.

Bryghuset Kragelund laver helårsbryg, sæsonbryg og enkeltstående specialbryg. Nogle øl lagrer på fad i halve år.

Det følger af beslutningen om at stræbe efter at producere noget virkelig godt øl. For tiden har bryggeriet 17 forskellige øl på menukortet. De er overgæret, ufiltreret og upasteuriseret.

Ingen supermarkeder

Fra dag ét har Bryghuset Kragelund lagt en linje for afsætningen. Den sker i dag via cirka 10 primært lokale restauranter i Silkeborg og godt 30 specialforretninger i det jyske. For Ejner Husted og co. er det afgørende, at dem, der sælger øllet har en viden om øl og på bedste vis kan præsentere bryghusets produkter.

Valget indebærer også, at man ikke kan finde Kragelund-øllet i supermarkederne. Som den eneste undtagelse kan den købes hos den lokale købmand i Kragelund, men ellers ikke.

Det handler om at beskytte det brand, som Bryghuset har opbygget.

Specialbutikkerne vil ikke ud i en konkurrence med de store dagligvarekæder. Hvis ølbryggerne i Kragelund spillede på flere heste, ville de samtidig miste mange specialbutikker som kunder. Det ville være stik imod alt det, huset står for. Og det ville være økonomisk tåbeligt, fortæller Ejner Husted, som har set andre microbryggerier knække nakken på at blive endnu et ølmærke på supermarkedernes lange rækker af øl.

Sælger oplevelsespakker

Indtægterne kommer fra flere hold. Bryggeriet arrangerer ølsmagninger i bryghuset i Kragelund og ud af huset.

De senere år har det vist sig ikke blot at være superhyggeligt, men også at være en god forretning, at sælge oplevelsespakker, hvor deltagerne får øl og en god middag. De events er som regel udsolgt på mindre end to timer.

Bryggeriet har også en abonnementsordning, som med faste intervaller sørger for at kunderne får friske forsyninger. Og så er der over årene udstedt anparter i virksomheden. Ejner Husted oplyser, at der i dag er 1200 anparter fordelt på knap 1000 personer.

Men helt afgørende er, at bryggeriet har tilknyttet en skare af frivillige, som udfører et stort og ulønnet arbejde. Blandet andet, når en bryg skal på flaske, etikeres og pakkes i kasser. For tiden står der 30 på listen.

- Uden de frivillige var der intet bryghus. Det er båret af en stor fælles indsats, og det er jo i dag sådan, at arbejdet bliver udført af så godt som selvkørende teams, der har fuldstændig styr på processen, siger Ejner Husted.

Startede i 2005

Det var i 2005, at han, Søren Smede-gaard, Ivan Laugesen, Jan Poulsen og Frank Løndal besluttede at etablere et bryggeri i Ejner Husteds bygning, der var et tidligere autoværksted.

De fem fik en stor support i Spar Nord, som hjalp med finansieringen. Banken har bakket op i alle årene. De fem mand skød hver 25.000 kroner i anpartsselskabet og satte fra land med et budget, der hed 250.000 kroner til ombygning af værkstedet og 750.000 kroner til etableringen af selve brygværket. Det blev lavet på Frank Løndals virksomhed, som var specialiseret i at bygge rustfri procesanlæg. Budgettet blev overskredet ad flere omgange, og brygværket alene endte med at koste en million kroner mere end budgetteret.

- Vores brygværk er så også noget af det allerbedste, der findes i Danmark, når det gælder microbryggerier i vores størrelse, siger Ejner Husted.

Med årene har de fem anpartshavere måtte skyde flere penge i bryggeriet, fordi kassen var tom.

- Der var da et år, hvor vi alle lige skulle op med 25.000 kroner mere, og så røg sommerferien det år. Nogle år senere var den gal igen, og så måtte vi til lommerne igen.

- I perioder var det ikke en skid sjovt med økonomien. Vi havde ikke pengene, og det gjorde ondt. Men vi har altid formået at betale alle vores kreditorer. Det har været en æressag.

- Vi har aldrig overvejet at lukke bryghuset. Det ville være at snyde alle de mennesker, som havde købt anparter i det. Blandt dem er også familie, venner og gode bekendte. Vi havde sgu’ da også selv brugt pengene, siger Ejner Husted.

Mange år med underskud

De første mange år var der røde tal på bundlinjen.

- Jeg tror, det var i 2014, at vi for første gang fik et lille bitte overskud. I 2017 blev vi færdig med at betale nogle store afdrag. Siden har det set godt ud. Vi er umådelig tilfreds og lettet over, at de hårde år er overstået, siger Ejner Husted.

Bryggeriet har omlagt sin regnskabsperiode. Ifølge de offentligt tilgængelige regnskabstal endte seneste regnskab, der grundet en omlægning af regnskabsperioden kun dækker over nogle få måneder, med et plus på 36.000 kroner. Den foregående 12 måneders-perioden for året 2019-2020 gav et resultat efter skat på 75.000 kroner.

Den positive udvikling fortsætter også i år, fortæller bryggeri-direktøren.

- Vi står med en supersund virksomhed, der hviler i sig selv og rummer en egenkapital på knap 600.000 kroner. Brygværket er velholdt og har mange år tilbage i sig. Så længe Jan Poulsen brygger dejligt øl, så ser det hele lyst ud, siger Ejner Husted.

På sigt: Nye ejerforhold

Men al ting har en ende. I dag er Frank Løndal ude af bryggeriet og de fire tilbageværende stiftere har talt om, at de på et tidspunkt skal slippe tøjlerne.

- Vi er så småt gået i gang med at italesætte, at vi skal træde tilbage, mens vi stadig har det sjovt med det her. Det skal vi, når vi har fundet en model for, hvordan bryghuset kan køre sikkert videre, siger Ejner Husted.

Fremtidssnakken skal påbegyndees på næste generalforsamling, hvor det er muligt fysisk at samle anpartshaverne.

- Vi har brugt rigtig meget energi på bryghuset i 15 år. Vi fire har det stadig rigtig godt med hinanden. Men vi har hver især også andre interesser, som vi har lyst til at gøre mere ud af, siger Ejner Husted.

Han mener, at bryghuset er stort set selvkørende. Han ser for sig, at der etableres en styrelse/bestyrelse, som kan overtage ansvaret for driften.

- Det handler om rettidig omhu, hvor vi får sat gang i en proces. Vi vil stadig være ambassadører for bryghuset og være frivillige her. Men vi skal til at tage hul på snakken. Vi har ikke sat en dato på, hvornår en overdragelse skal ske. Vi taler vel om en tidshorisont på måske to-fem år, siger Ejner Husted.

Bryghusets direktør Ejner Husted - her set gennem stablede ølglas - investerede sammen med fire øl-kammerater i lokaler og brygværk for 15 år siden. De første mange år var økonomien presset, men de senere år har bryghuset givet overskud.
Orla Laursen er en af bryghusets 30 frivillige hjælpere, som giver et kæmpe bidrag til produktionen. Uden hjælperne var der intet bryghus.
Produktionen er alt andet end højteknologisk. Som denne hjemme- lavede øl-etiket maskine, hvor man med håndkraft påsætter etiketterne.

Indlæser debat