Silkeborg - et mekka for ler

Ler som materiale er håndgribeligt. Forbinder os umiddelbart med naturen. Vor krop. Ler er ikke noget virtuelt. Tværtimod. Måske netop derfor griber tiden igen til leret for at få kontakt til det håndgribelige, det konkrete, naturen og den menneskelige krop

25. marts 2018, 07.00

Triumviratet på Silkeborg Museum med hver sin karakteristiske genstand i hænderne. Fra venstre Peder Nielsen med en barselspotte, K.G. Kristiansen med pengekassen og Holger Hansen med en oldtidskrukke. Museet ønskede i 1960'erne at være »pottemagerens museum«. Triumviratet var museets reelle ledelse, og det var dem, som i årene 1951-53 sammen med Asger Jorn skabte grundlaget for museets lertøjssamling.

2018 står i lerets tegn i Silkeborg. Byens to museer har fokus på ler i år. Parallelt og uafhængigt af hinanden. Museum Jorn har åbnet sin store udstilling »Ler!«, og Museum Silkeborg er i fuld gang med forberedelserne til udstillingen »Skabt af ler«, som åbner den 6. maj.

Begge udstillinger er en hyldest til leret, dets betydning og dets muligheder. Museum Jorn tager et aktuelt og et kunstnerisk udgangspunkt ved at invitere otte internationale kunstnere til at vise, hvordan der i dag kan arbejdes kunstnerisk med ler.

Museum Silkeborg tager det kulturhistoriske udgangspunkt med at fortælle om lertøjets betydning for menneskene fra de ældste tider til mands minde. Med udgangspunkt i museets egen store samling af lertøj. Det er vanskeligt at forestille sig menneskehedens udviklingshistorie uden ler. Uden mursten, tagsten, opbevaringskar, kogekar, urner, kander, tallerkner, krus osv. osv. Mennesket ville have været ilde stedt uden leret.

På en eller anden måde er det tankevækkende, at Silkeborg sådan bliver et mekka for leret og al dens væsen her i det herrens år 2018.

Og så måske alligevel ikke. For Silkeborg og Silkeborgegnen har en ganske særlig lerhistorie. Historier som blandt meget andet rummer pottemageri, engagerede museumsfolk, generøse pottemagere, nysgerrige kunstnere og en entreprenant seminarielærer.

Silkeborgegnen var i det 19. århundrede Danmarks pottemageregn med hensyn til »de røde potter«.

Dallerup sogn udviklede sig fra slutningen af 1700-tallet til at blive Danmarks store pottemageregn med hensyn til det blyglaserede lertøj.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde, og i Toustrup og i Sorring lærte fattigdom småkårsfolk at gøre potter. Varde-kanten var kendt for sin produktion af jydepotter (de sorte potter), mens Sorring-egnen var tilsvarende kendt for »de røde potter«. Men egnens pottemageri kæmpede mod historiens hjul: Industrialiseringen undergravede til stadighed det gamle håndværk. Og mens de pressede pottemagere forsøgte at trodse udviklingen, vakte håndværkets overlevelseskamp opmærksomhed hos museumsfolk og enkelte kunstnere.

Valfartede til Sorring

Den danske museumsverden valfartede i 1940'erne og 1950'erne til Sorring for at se traditionelt pottemageri. Silkeborg Museum ønskede med Peder Nielsen i spidsen at blive »Pottemagerens museum«. I dette arbejde fik museet god hjælp af Asger Jorn.

Asger Jorn var dybt interesseret i folkekunst, i det gamle håndværk og dets fremtidige potentiale. Asger Jorn havde som ung i 1930'erne gjort sig sine første erfaringer med lerets magiske muligheder hos pottemager

Niels Nielsen (1879-1973) i Silkeborg. Denne

venlige ældre pottemager havde taget den søgende kunstnerspire under sine erfarne vinger. Asger Jorn genoptog under sit ophold i Silkeborg 1951-1953 kontakten til Niels Nielsen. Det var dejligt - men ikke nok. Asger Jorn fik genopfrisket sin interesse for keramik, men Niels Nielsen var blevet for gammel til at følge kunstneren på nye opdagelser ud i keramikkens muligheder. Hvor var hjælp at hente? I Sorring!

Betydning for skolen

Pottemager Knud Jensen (1906-1990) tog over, hvor Niels Nielsen måtte slippe. Kontakten skete blandt andet gennem den lokale kunstner, Erik Nyholm. Silkeborg Museum muliggjorde Asger Jorns ophold hos Knud Jensen i sommeren 1953. Miraklernes tid var ikke forbi. Asger Jorns tilknytning til Silkeborg gennem Silkeborg Museum blev en realitet. Silkeborg Museums engagement i »pottemageren« og lertøj var for alvor etableret. Og Asger Jorns mange drøftelser med seminarielærer Olav Randlev Pedersen fik betydning for folkeskolens kommende formningsundervisning, hvor arbejdet med ler blev et omdrejningspunkt i elevernes kunstneriske selvvirke.

Værne om håndværk

Hvordan kan det være, at museumsfolk, kunstnere og skolefolk sådan i 1950'erne blev så optaget af det gamle egnskarakteriske pottemageri?

Der kan der være mange gode grunde til, heriblandt en god portion aversion mod industrialiseringen og den moderne verdens fremmedgørelse. Et ønske om at værne om håndværk over for industri. Et forsvar for det enkelte menneskes individuelle skabertrang (kunst).

Niels Nielsen udtrykte det således i et interview til Silkeborg Avis den 8. februar 1936:

»Det er ganske anderledes tilfredsstillende end at stå som et led i en maskindel .. Man lægger ligesom noget af sig selv ind i de ting, man fremstiller«.

Denne anti-modernistiske tone kan også skimtes i det lokale pottemageris senere historie. 1970'erne var et årti med oprør, antimaterialisme og »tilbage til det enkle liv«. Hermed blev årtiet godt for pottemageriet. Det fik en renæssance. Unge - heriblandt mange kvinder - søgte håndværket, og produkterne gik som varmt brød.

Håndgribeligt materiale

Ler som materiale er håndgribeligt. Forbinder os umiddelbart med naturen. Vor krop. Ler er ikke noget virtuelt. Tværtimod. Måske netop derfor griber tiden igen til leret for at få kontakt til det håndgribelige, det konkrete, naturen og den menneskelige krop. Med leret oplever vi at være menneske på en anden måde end foran en computerskærm.

Af ler (jord) er du kommet, af ler (jord) skal du genopstå. Mennesket er historisk, konkret og mytologisk forbundet med materialet ler. Også i dag.

Museum Jorn og Museum Silkeborg griber på hver sin måde fat i denne almenmenneskelige forbundethed med tiden, naturen og historien.

Peder Nielsen med barselspotte - i baggrunden foto af pottemager Niels Nielsen, Frederiksberggade og af Knud Jensen, Sorring.
Knud Jensen, Asger Jorn og Birte Vedel ved lerælteren i Sorring 1953. Lerælteren indgår i den kommende udstilling på Museum Silkeborg.
Knud Jensen (til højre) i pottemagerværkstedet i Sorring.
Pottemager Niels Nielsen (1879-1973) på Frederiksberggade 10 var manden, som introducerede Asger Jorn til lerets mysterier. Her et billede fra 1936.
Niels Nielsen, Asger Jorn og andre ved pottemagerværkstedet på Frederiksberggade 10, med barnevognen fyldt med lertøj.
Asger Jorns plakat til Silkeborg Museums store folkeindsamling i marts 1953. Asger Jorn brugte som motiv fra den lokale pottemagertradition: Vingemotivet. Frem til 2013 var dette motiv museets logo.