Berlev med band

13. februar 2020, 19.49

Gasolin-trommeslageren Søren Berlev gæster Them sammen med Rock’n’roll Hotel.

MUSIK Trommeslageren fra Gasolin, Søren Berlev, har kurs mod Them, hvor han sammen med bandet Rock’n’roll Hotel giver koncert i Toftebjerg Them Bibliotek og Medborgerhus torsdag 20. februar.

Med i bagagen har Berlev og bandet det anmelderroste album »You can make it« fra 2018 og helt nye numre som »Close to the line«.

Forsanger i bandet er Esben Hegelund og der ud over tæller Rock’n’roll Hotel guitaristen Erik Winther og bassisten Søren Fjalland.