Fastelavnssoldater klar til afmarch - bare ikke uden forældrehjælp

Så er det igen tid til at gå fastelavnssoldat i Skjød, hvor de lokale formår at holde traditionen i live, selvom det er blevet sværere at ruske op i børnene

17. februar 2020, 11.15

Igen i år er flere børn i fra 0. til 7. klasse klar til at gå fastelavnssoldat i Skjød. En stolt tradition i byen, som fortsætter år for år, selvom det er blevet sværere at få børnene med på det. Børnene går fra hus til hus søndag den 23. februar og indsamler penge, som bliver brugt på fastelavnsfesten den efterfølgende fredag.

SKJØD Det lykkes stadig lokalsamfundet i Skjød at holde liv i den østjyske tradition om at gå fastelavnssoldat.

Søndag den 23. februar går det derfor løs med indsamling i Skjød by, hvorefter det hele kulminerer med den årlige fastelavnsfest fredag 28. februar i forsamlingshuset.

- Det er flot og imponerende, at vi igen år kan samle børn i Skjød til at gå fastelavnssoldat. D...