P-bøder og arrogante p-vagter

Udgivet:22. november 2022, 10.58

Læsetid:1 minut

Af Tove Hvam Ellefsen. Koopmannsgården 5 Silkeborg

P-BØDER Advarsel til alle bilister i Silkeborg som holder på p-pladser, hvor Acopa har deres personale gående.

Jeg fik en bøde på 795 kr., da jeg ikke havde kørt langt nok ind i parkeringsbåsen.

Da jeg ville have p-vagten til at forklare mig, hvorfor jeg havde fået bøden, skulle han selvfølgelig lige tale privat i sin mobil (i sin arbejdstid) i cirka fem-10 minutter. Han var utrolig arrogant over for mig og de andre, der også havde fået en bøde. Jeg tror ikke han ved, hvad empati betyder.

Jeg klagede over bøden til p-pladsens ejer og fik allerede dagen efter annulleret bøden. Så klag endelig over de arrogante p-vagter.

Indlæser debat