Det tog over 10 år - men nu er der masser af nødder i Sejling

Plantage ved Sejling leverer friske valnødder til gourmetrestauranter og til snapsebryggere

26. oktober 2020, 19.09

Der er rift om de økologiske valnødder fra Sejling, der bliver brugt til snaps og på restauranter.

SEJLING Det kræver tålmodighed at arbejde med nødder, men det har Arne Højbjerg, Gjern, der har gjort en lille plantage ved Sejling til et centrum for valnødder i Danmark.

Han plantede en hektar til med 300 unge valnøddetræer fra forskellige steder i Europa tilbage i 2003. Først for fire-fem år siden begyndte den økologiske plantage for alvor at give nødder. En ekstra hektar er blevet plantet til med næste generation af valnøddetræer, og når de er klar om et par år, forventer Arne Højbjerg at kunne fordoble den årlige produktion på et ton nødder.

Fra juletræer til nødder...