Handling i stedet for snak om Gudenåen

18. februar 2020, 12.52

Foto: Martin Ballund

VANDSTANDEN Hvis nu man i tide havde skåret grøden, bredere og dybere, i Gudenåen, er jeg næsten sikker på, at vandstanden ikke ville være så høj, som den er nu.

Jeg medgiver, at vi har fået megen regn og kraftig blæst, som ikke er det bedste for vandstanden. Aldrig i de 20 år, vi har boet på Ansvej, har vi oplevet så høj vandstand, som vi oplever nu. Jeg vil på det kraftigste anmode om, at man iværksætter en grødeskæring så hurtigt som muligt.

Jeg mener, nu har I kære embedsmænd drøftet problemet længe nok. Gør nu handling ud af snakken. TAK.