Gnisten vandt årets regionale forening - og 25.000 kroner

Spillestedet i Ry har vundet en regional konkurrence om at blive årets forening

Udgivet:05. december 2022, 10.41

Læsetid:1 minut

En stor flok af de frivillige fra Gnisten var med, da pengegaven på de 2S.000 kr. blev overrakt. Det skete lige før en koncert med folkemusikbandet Bragr. Foto: Gnisten

Mathias Mark Iversen
Journalist| mmi@mja.dk
Mathias Mark Iversen
Journalist| mmi@mja.dk

Dette er Mathias digest

Se artikler af Mathias Mark Iversen

1 måned siden

RY Koncertgæsterne og de frivillige på spillestedet Gnisten fik sig søndag aften en ordentlig overraskelse inden koncerten med BRAGR. Her blev det nemlig offentliggjort, at Gnisten har vundet den regionale konkurrence i firmaet Go’ons afstemning om at blive årets forening. En titel som bestyrelsesformand på Gnisten, Birgitte Højland, er meget stolt af.

- Gnisten er hjerteblod for os, så vi er glade for alle stemmerne og alle de frivillige, der lægger deres tid her, siger Birgitte Højland.

Den fornemme titel blev fulgt af en pengepræmie på 25.000 kroner, som skal bruges på bedre lyd og lys. Sammen med alle stemmerne på Gnisten har det også været muligt at komme med en kommentar på, hvorfor Gnisten skulle være årets forening.

- Det har varmet for os, så vi kan se, hvad folk kan lide ved stedet, siger Birgitte Højland og dedikerer prisen til Gnistens frivillige.

- Der er en stor cadeau til de frivillige. De har været en kæmpe fælles kraft, der har fået Gnisten op at stå, siger hun.

Indlæser debat