Tyve stjal værktøj for 50.000 kr. hos Jytas

Alt det stjålne er mærket med firmanavn

9. december 2019, 13.06

Tyvene har en større mængde el-værktøj. blandt andet skruemaskiner, fra Jytas.

GALTEN Værktøj til en værdi af ca. 50.000 kroner er i weekenden stjålet ved et indbrud hos den store pavillonvirksomhed Jytas på Klank.

Tyvene kom ind i en 1000 kvadratmeter stor fabrikshal via en stålbagdør, som de havde held til at vride låsecylinderen op på.

De bevægede sig rundt i den store hal og stjal fra forskellige steder elværktøj som skruemaskiner og gips-skruemaskiner. Derudover forsvandt de med et svejseapparat.

Alt det stjålne har firmanavnet »Jytas« indgraveret og er derudover spraymalet med en gul farve, så det er let genkendeligt, oplyser lokalbetjent Orla Aagaard.

Tyvene har været indenfor i hallen på et tidspunkt mellem fredag klokken 16 og mandag morgen klokken 7.

sinn