Historien om Tangeværket

26. januar 2019, 09.56

TANGE SØ For at isolere England i Første Verdenskrig meldte Tyskland 31. januar 1917: 1. februar starter vi den uindskrænkede ubådskrig. Det betyder: Alle handelsskibe - undtagen tyske - bliver torpederet. Også skibe fra neutrale lande. Det neutrale Danmark købte kul i England: pris 24 kr. pr. ton. Den 1. februar steg kul - grundet melding fra Tyskland - til 240 kr. pr ton, hvilket var for dyrt for Danmark. Derfor blev den ca. 20 år gamle plan om overrisling af landbrugsjord på Truustegnen fra Gudenåen aktuel. Nu med det formål at producere energi til samfundet. Resultatet blev Tangeværket, der blev færdigt efter krigen.

Der var ikke vækst og fremgang i samfundet med behov for mere energiproduktion. Tværtimod var kullene - vor vigtigste energikilde - ikke til stede. Der var krise under og efter verdens frygteligste storkrig. Der var ikke et Tyskland, men en krisefyldt, ustabil Weimarrepublik. Den tyske kejser var draget i eksil i Belgien. International pengekrise var lige om hjørnet. Huskes af alle. Den varede til ind i 1930´ erne.

Kendt er bl.a., at man i Tyskland skulle have en håndfuld pengesedler med for at købe et franskbrød.

Ved opførelsen af Tangeværket fik man en efter forholdene fantastisk kapacitet, der dækkede 25% af Jyllands el-behov.

En klaring af energikrisen, der er værd at bevare. Treenigheden Tangeværket, Tange Sø og plantagen skabte i øvrigt en ny biotop i den danske natur, som i dag bl.a. giver turistinteresse og hindrer at egnen bliver udkantspræget. Der er skabt et nært forhold til natur for lokalbefolknings dagligdag samt et sprudlende maritimt aktivitets felt både for sejlads, fiskeri og fugle. Man kan give sagen, de navne man vil.

Ret ligegyldigt, men Tange, Ans og hele egnen er blevet et tilløbsstykke for udvikling grundet dets natur. Folk vil bo ved smørhullet.

Foreningsliv, friluftsliv og forretninger drives.