Erfaren kunderådgiver fra Hammel fylder 60

Udgivet:09. september 2022, 10.39

Læsetid:1 minut

Lars Andersen fra Hammel fejrer sin 60 års fødselsdag i privat regi.

FØDSELSDAG: Privatkunderådgiver i Sparekassen Kronjyllands Hammel-afdeling, Lars Andersen, fylder 60 år lørdag 10. september.

Han begyndte karrieren i Jyske Bank i Hammel tilbage i 1980, og i 2007 skiftede han til Sparekassen Kronjylland, hvor han lige siden har rådgivet private kunder. Det er noget, Lars Andersen er glad for:

- Jeg har næsten hele mit arbejdsliv rådgivet private kunder, hvilket jeg befinder mig rigtig godt i. Jeg værdsætter de nære relationer, og det er motiverende at kunne hjælpe folk godt på vej med deres drømme, fortæller den runde fødselar.

Lars Andersen bor med sin kone Lissi i Hammel tæt ved skov og natur, som parret har stor glæde af. Tidligere dannede skoven især rammen om mange løbeture, men i dag er det mest gåture, der er på programmet.

Udover også at bruge meget tid med familien spiller Lars badminton og dyrker sin interesse i at lave stenskulpturer.

MTL

Indlæser debat