Sådan skal kulturlivet ikke behandles

Udgivet:08. august 2022, 11.33

Læsetid:2 minutter

Foto: Jens Anker Tvedebrink

Af Aksel Evin Olesen. Vestergade 53 Silkeborg

FESTIVALSTØTTE Den radikale formand for Silkeborg Byråds kultur-, fritids-, outdoor- og idrætsudvalg, unge Johan Brødsgaard, har på sin sædvanlige charmeforladte og arrogante facon en besynderlig måde at besvare kritik på.

Den afspejler sig senest i et svar til en udmærket leder i Midtjyllands Avis, hvor nyhedsredaktør Brian Holst udtrykker forundring over en urimelig høj festivalstøtte til en éndags-festival med elektronisk musik Stella Polaris henlagt til KunstCentret Silkeborg Bad.

Til den gratis festival spenderede Johan Brødsgaard 300.000 kr. med et besøgstal på kun 1500, altså en kommunal fribillet på 200 kr. pr. deltager. Udvalgsformanden fortalte, da bevillingen blev givet »at der godt kan kigge 100.000 mennesker forbi i løbet af festivalen«.

Læs også
<span>Leder:</span> Urimelig høj festival-støtte <span>Leder:</span> Urimelig høj festival-støtte
Læs også:
Leder: Urimelig høj festival-støtte

Johan Brødsgaard har pudsigt nok været med til at stramme økonomien ganske gevaldigt for eksempelvis Riverboat Jazz Festival og Regatta Silkeborg, som til gengæld trækker gæster i stort antal til vor dejlige by.

Det gør åbenbart slet ikke indtryk på det radikale byrådsmedlem, at »mange kulturudøvere i Silkeborg har undret sig over bevillingen til Stella Polaris, ikke mindst fordi den blev givet umiddelbart efter en sparerunde, der blandt andet har ramt kommunens kulturliv«, som formanden for Silkeborg Kulturråd Karsten Pedersen meget præcist nævner det i en kommentar.

Jeg har tidligere tilladt mig i et læserbrev at påpege, at det er dybt beklageligt at Johan Brødsgaard skal stå i spidsen for kulturen i Silkeborg. Han har om nogen stiltiende accepteret, at værdifulde værker er blevet smadret under kommunale vejopgaver og havnet i den kommunale kunstskrotbunke. Og forsøgt - forgæves - at gøre grin med de aktive borgere, der yder en indsats for at genrejse historiske mindesmærker. Må jeg erindre om, hvad en mangeårig lokal kunstner skrev om netop dette hærværk:

»Vi må håbe at der vil blive satset på, at kommunen får folk, der kan se vores kulturarv. Den betydning den har for vor by. For os. For byens kunstrenommé. Det er en katastrofe, at man ikke kan se det. For at sige det mildt. Med stor tydelighed kan det jo også ses, at det ikke er nu, vi har de folk. Se blot på gavlmalerierne, familie-journals-forsiderne, sommerfugle i forvildet flugt. De gavlmalerier er en undervurdering af Silkeborg-borgernes intelligens«.

Læs også
Kulturen i Silkeborg - vi skal også turde det nye Kulturen i Silkeborg - vi skal også turde det nye
Læs også:
Kulturen i Silkeborg - vi skal også turde det nye

Netop disse gavlmalerier er kulturudvalget med formanden i spidsen særligt begejstrerede for og her spiller penge ingen rolle.

Lad mig derfor citere nogle fornuftige ord fra borgmester Helle Gade, der for få dage skrev i avisen: Vi vil have noget for vores penge...

Indlæser debat