Staten ejer ikke vores børn

28. januar 2020, 13.01

FORÆLDREANSVAR Det er vigtigt for mig, at børn og unge får de bedste betingelser for at kunne forme deres egen livsbane og blive dannede, oplyste mennesker. Forældreansvaret er centralt, og langt de fleste forældre løfter denne opgave uden problemer.

Men hvis forældreansvaret svigter totalt, skal stat og kommune selvfølgelig gribe ind. Tvangsfjernelse af et barn er et voldsomt indgreb, og det skal være sidste udvej.

Samarbejde med forældrene og forebyggelse er i langt de fleste tilfælde bedre end tvang. Tvangsadoption er endnu mere indgribende og vil kun være relevant i et absolut fåtal af sager.

Jeg mener endvidere, at forældre skal have mulighed for at vælge den pasningsordning og skoleform, der passer bedst til familien. Det er samtidig vigtigt, at det kan betale sig at gøre en indsats - i skolen som i livet generelt. Det er ikke uretfærdigt, at den, der har arbejdet godt, får en bedre karakter end den, der ikke har gjort en indsats.

Sådan ser »Børnenes Socialdemokratiske Statsminister« imidlertid ikke på det. Regeringen ønsker flere tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, selv om forskere advarer om, at vi ved alt for lidt om konsekvenserne, og selv om systemet bestemt ikke er fejlfrit. Faktisk er der rejst alvorlig og berettiget kritik af den måde, hvorpå afgørelser om tvangsanbringelse i dag træffes.

Socialdemokratiet ønsker heller ikke at støtte forældres frie valg af skoleform, idet regeringen har forsøgt at trække tæppet væk under særligt de mindste friskoler. Også puljen, der var afsat af den tidligere regering med det formål at styrke indsatserne for højtbegavede børn, blev lukket med et brag - i lighedens navn. Regeringen varsler endvidere et opgør med optagelsessystemet til de videregående uddannelser, så det ikke længere skal være de fagligt bedst kvalificerede, der bliver optaget.

Der er en rød tråd mellem alle disse forslag og handlinger fra regeringens side: Staten ved bedst og skal bestemme over børn og forældre, der ikke forventes selv at kunne træffe fornuftige valg.

Forskeres advarsler om, at flere tvangsfjernelser ikke bør være et mål, fejes af banen. Uddannelsessystemet bliver af socialdemokraterne brugt som et socialpolitisk instrument frem for en kilde til dannelse og oplysning, og ligemageriet spænder ben for dem, der ved egen indsats har opnået gode resultater.

Mette Frederiksen kalder sig Børnenes Statsminister, men hendes politik viser, at hun nærmere er Systemets Statsminister.