7 år siden
Debat »Ajmen amdede wleda wediæw ... hvor er det crazy, det her« sagde en glad Uffe Elbæk, da Alternativet stormede ind i Folketinget ved sidste valg. Og helt crazy bliver det da også, når partiet blankt afviser at anerkende selv de mest grundlæggende og logiske sammenhænge mellem f.eks. økonomisk vækst, velstand og velfærd.
Seneste forslag fra partiet handler om en 30 timers arbejdsuge. Ifølge Finansministeriet vil forslaget, hvis det gennemføres, slå et hul i Statskassen på 130 milliarder kroner.
Men det gør ikke indtryk på partiet. I Midtjyllands Avis 20/8 2016 forklarer MF René Gade og finansordfører Josephine Fock således at man ikke bør bedømme forslaget alene på baggrund af Finansministeriets »tvivlsomme regnemodeller«, for mennesker er også irrationelle, kreative og nytænkende. Og videre: »Vi skal ikke være bange for at tænke stort, selvom Finansministeriets regnemodeller kan udfordre vores mod og lægge bånd på vores visioner«.
Indrømmet. Det er godt at drømme og have visioner. Hvor ville vi være uden dem? Men når man udvikler politik i en selvkonstrueret virkelighed, hvor økonomi opfattes som en biting og mavefornemmelser tæller lige så meget som anerkendte regnemodeller, ja så kan alt lade sig gøre, hvis bare man er mange nok, der lukker øjnene samtidig og virkelig tror på det.
Netop derfor er det mest underlige ved Alternativets forslag også, at det er så uambitiøst. Hvorfor f.eks. pege på en 30 timers arbejdsuge, når det ligeså godt kunne have været 20 eller 15 timer? Og hvorfor ikke supplere den kortere arbejdsuge med et stort og visionært forslag om en grøn million kroner til hver eneste husstand, som så kan bruge den ekstra fritid til bæredygtig omstilling af hjemmene og indførelse af kødfrie dage?
Økonomer fra det etablerede system ville formodentlig mene, at sådanne forslag er meget vidtgående, voldsomt dyre og måske endda urealistiske.
Men hvad ved de om det? De mangler stadig at forstå, at nye tider kræver nye løsninger, og dem leverer Alternativet. Hvis økonomerne brugte mere tid på tai chi og pilates, og mindre på Excel, så ville de måske opdage, at økonomi også er en følelse og at Alternativet blot er for- ud for sin tid. Hvor crazy er det ikke?