SIF-reserver tabte med tenniscifre

Esbjerg og den tidligere SIFer Niklas Røjkjær var for stor en mundfuld

17. september 2019, 16.28

Oliver Haurits. Foto: Martin Ballund

FODBOLD På papiret stillede SIFs reserver med et stærkt hold med en stribe spillere fra førsteholdstruppen, men det rakte ikke mod reserverne fra Esbjerg fB.

I en stærk blæst i det vestjyske vandt EfBerne med 6-2 - begge SIF-mål blev scoret af Oliver Haurits.

Hos hjemmeholdet var det blandt andre den tidligere SIFer Niklas Røjkjær, der var i hopla. Han scorede to gange.

SIFerne fik reduceret til 2-1 og senere til 3-2, men hjemmeholdet var skarpt, udnyttede chancerne og vandt en storsejr.