
4 måneder siden
JUBILÆUM: Lars O. Kristensen har 25-års jubilæum hos AVK i Galten torsdag 1. juni.
Han havde sin første ansættelsesperiode i AVK fra 1983 til 1994, hvor han startede som ungarbejder efter skoletid og efterfølgende kom i lære som maskinarbejder. Efter han blev udlært, arbejdede han i en periode som arbejdssvend hos AVK Tech.
Derefter uddannede han sig til maskintekniker og teknonom og arbejdede i nogle år hos Lego i Billund, hvor han blandt andet tegnede plastforme.
1. juni 1998 kom Lars O. Kristensen tilbage til AVK, hvor han blev ansat som konstruktør i Tech værktøjsafdelingen, og siden 2015 har han været afdelingsleder for afdelingen.
Lars O. Kristensen er en meget privat person, men altid hjælpsom og meget omhyggelig og grundig med sit arbejde, og er derfor en meget vellidt kollega.
Lars er gift med Lotte, og sammen har de to voksne drenge, Anders og Peter. Foruden hus og have bruges fritiden på både veteranknallerter, styrketræning og løb.
AVK fejrer Lars O. Kristensen fredag den 2. juni med tak for en engageret og loyal indsats gennem 25 år.